Der kommer tidspunkter i livet, hvor noget kalder på din opmærksomhed. Hvor du begynder at stille spørgsmål til dit liv og til den måde du lever på. Og hvis du er både nysgerrig og modig, kan det blive begyndelsen på en dybere forståelse af, hvem du i virkeligheden er, og hvad du længes efter
Om Essens
Essens er et sted, hvor du kan standse op og mærke efter. Et rum, hvor hverdagens tempo træder i baggrunden, og der bliver plads til at undersøge det der virkelig betyder noget. Ikke kun i tanken, men i kroppen og hjertet. Det er her du finder vej tilbage til dig selv.
.
Ydelser
At deltage i Essens
Du opsøger formentlig Essens, fordi noget i dig, eller i dit liv, kalder på din opmærksomhed. Måske bærer du på en grundlæggende søgen. Måske vil du undersøge relationer, valg eller retning i dit liv. Eller måske har du arbejdet med dig selv i lang tid, men har svært ved at lande det i hverdagen.
Nogle mennesker kommer med store spørgsmål. Andre med en fornemmelse de ikke helt har ord for endnu. Begge dele er et godt sted at begynde.
Formålssamtaler
Integrationssamtaler
Events
Åndehul i naturen
Skriv her, så folder resten sig ud

Bag om Essens
Et personligt afsæt
Hej. Mit navn er Louise Regitze Halgaard Gotfredsen.
Jeg har selv stået i krise og ved en skillevej. Mærket frygten og taget skridtet alligevel. Det er den dyrebare erfaring jeg møder dig med.
Jeg er cand.mag. i voksnes læring og udvikling, bevidsthedscoach, integrationsguide og har arbejdet med forandringer i mange år i erhvervslivet og i sundhedsvæsenet. Men det der virkelig har rykket noget er min egen dybe indre rejse. Den har givet mig en langt dybere indsigt i det at være menneske, end nogen uddannelse eller erhvervserfaring kunne.
I mit arbejde kombinerer jeg udviklingspsykologi og en spirituel forståelse af mennesket. Vi er mere end vores mønstre og vores historier. Og det er derfra jeg møder dig, med Enneagrammet som et af mine vigtigste redskaber, som et landkort til selvforståelse og indre frihed.
Jeg møder dig kraftfuldt, kærligt og klogt. Kraftfuldt, fordi jeg tør gå ind i det svære, der hvor andre holder sig tilbage. Kærligt, fordi jeg rummer og holder rum for det, du bærer alene, uden at dømme det. Klogt, fordi min egen rejse har givet mig en indsigt, der gør at jeg kan se, hvad du reelt viser mig, ikke kun det du siger. Mit ønske er, at du går herfra med en dybere kontakt til din essens: hvem du er, under alt det du tror du skal være.
Jeg har altid været optaget af sammenspillet mellem mennesker, natur og dyr. Særligt heste har min store kærlighed. De lyver ikke, og møder dig præcis som du er. I arbejdet med dem opstår der noget, som samtaler ikke alene kan skabe.
I Troense på Tåsinge har jeg samlet alt det Essens er bygget på.
refleksioner










